Forsamlingshusets omgivelser
Ved siden af Tårup Forsamlingshus er der gode parkeringsforhold og bag forsamlingshuset er etableret et dejligt grønt område - "Under Egen" med store træer, grillhytte, borde og bænke, plads til boldspil m.m. samt en legeplads for mindre børn.
Området er til fri afbenyttelse for alle, og giver mulighed for såvel voksenhygge som leg og udendørsaktiviteter for børn i alle aldre.
Brug gerne området til velkomstdrink eller kaffe i forbindelse med fest i forsamlingshuset - eller måske grillpølser til natmaden.
Bemærk at området bag Forsamlingshuset er offentligt hvorfor I ikke kan forvente, at have område helt for jer selv, og der henstilles til, at arealet efterlades i ryddet stand, hvis du har benyttet det.